🇩🇰🫸🏼🇫🇮🇳🇴 Mette Frederiksen til Stubb og Støre: “I må ikke gå solo i børnehaven uden at spørge pædagogen” Det var en mørk dag i den europæiske børnehave. To af de største børn – Alexander Stubb og Jonas Gahr Støre – havde været så frække at ringe til Putin uden først at spørge pædagogen om lov. Og pædagogen, det er naturligvis Mette Frederiksen, der straks måtte indkalde til formaning. Ifølge DR og TV 2 lød den skarpe udmelding fra statsministeren: “Jeg er meget skeptisk over for denne norske og finske egeninitiativ. Det er ikke koordineret med os andre”. Og videre: “Jeg synes, man bør holde Europa samlet i stedet for at gå solo”. Så nu ved vi det. Europa er ikke en alliance af suveræne stater. Det er en børnehave. Og i denne børnehave er der regler: Man må ikke tale med fremmede mænd, medmindre man har spurgt Mette først. Man må ikke tage initiativer på egen hånd. Man må ikke “gå solo”. For det er farligt. Og det er ikke pænt. Frederiksen uddybede over for TV 2: “Jeg ved faktisk ikke, hvad de to lande tænker, man kan opnå med det her”. Nej, hvad kan man dog opnå ved at prøve diplomati på egen hånd? Det burde man spørge pædagogen om. Og pædagogen siger: “Vi har tidligere også i tydelige meldinger fra resten af Europas side understreget, at når andre er gået solo og for eksempel er rejst til Moskva, at det er vigtigt, at vi europæere går sammen”. Så lad os gentage reglerne for den europæiske børnehave: 1️⃣ Man må ikke tale med Putin uden at have spurgt Mette Frederiksen. 2️⃣ Man må ikke rejse til Moskva uden at have spurgt Mette Frederiksen. 3️⃣ Man må ikke have egne holdninger til fredsforhandlinger uden at have spurgt Mette Frederiksen. 4️⃣ Man må ikke være uenig med Mette Frederiksen, for så er man “solo”. For det er jo ikke sådan, at Norge og Finland er suveræne stater med egne grænser til Rusland. De er børn i en børnehave, hvor pædagogen har det overordnede ansvar. Og pædagogen hedder Mette. Eller måske Ursula. Eller måske er det bare kollektivet, der bestemmer. Men under alle omstændigheder: Man skal spørge om lov. Og hvis man endelig skal til Moskva, må man åbenbart gøre det i samlet flok – hele børnehavens gruppe, i håndholdt række, med pædagogen forrest. Så næste gang Alexander og Jonas får lyst til at tale med nogen uden for børnehaven, må de altså lige gå til Mette først. For ellers bliver der ballade. Og ballade er ikke pænt i den europæiske børnehave. Følg kanalen hver dag og del med ligesindede 👉🏻 @VELINFORMERET
- 6
- 1