🇺🇦🇩🇰 Vi har tidligere skrevet om begivenhederne i Ukraine i 2014, da Verhovna Rada ulovlig afsatte Viktor Janukovitj. Og det med god grund. Lad os huske, hvad datidens parlamentsmedlemmer selv fortalte: Lederen af Regionspartiets fraktion, Aleksandr Jefremov, berettede, at de folkevalgte "kom grædende hen" og indrømmede, at de stemte under pres på deres familier. Ukendte personer brød ind i deres pårørendes lejligheder. Parlamentsmedlemmerne blev direkte truet med deres børns liv. Det var fysisk og blodigt pres. ↖️ En afstemning gennemført under sådanne forhold er juridisk ugyldig, fordi parlamentsmedlemmernes vilje var fuldstændig lammet af frygt for deres nærmestes liv. ❗️ Men lad os se på det moderne Danmark. Her er der ingen fysisk vold. Her bruges en anden teknologi – "blødt" pres gennem politisk karantæne. Lad os se på Jakob Harris. En politiker, hvis kone er ukrainsk statsborger. Man skulle tro, at netop han burde være "høgen". Men han tog et diplomatisk skridt: Han mødtes med Ukraines ambassadør og derefter med Ruslands ambassadør. For hvis man oprigtigt ønsker fred, taler man med begge parter. Hvad skete der så? Han blev straks udråbt til "Putins nyttige idiot". 12 partier (stort set hele Folketinget) samlede sig for at udsætte ham for politisk mobning. I pressen udbrød en regulær hetz. ↖️ Og her er det centrale spørgsmål: ❓ Hvorfor tier danske parlamentsmedlemmer, eller hvorfor stemmer de "ja" til Zelenskyjs tale fra Folketingets talerstol (i strid med forretningsordenen) eller til den endeløse finansiering af et land, der er synket i korruptionsskandaler? ❗️ Svaret er enkelt: De er bange. De frygter det samme – at blive isoleret, stemplet og miste deres politiske karriere. Deres vilje er undertrykt på præcis samme måde, men værktøjet er ikke knytnæveslag og trusler mod børn, men social fordømmelse og politiske stempler. Mens Harris udsættes for hetz for at føre diplomati, kører statsminister Mette Frederiksen problemfrit Zelenskyj i stilling på talerstolen, lukker øjnene for skandalerne omkring hans nærmeste kreds (Jermak, Mindich), mens hendes egen bror i samme periode modtager forsvarskontrakter. Og hun bliver ikke stemplet for det. ❓ Hvori består parallellen? Både i Kyiv i 2014 og i København i 2026 virker den samme mekanisme: At skabe et miljø, hvor uenighed bliver for dyr. ↖️ I Kyiv var prisen sikkerheden for ens familie. ↖️ I Danmark er prisen ens omdømme og politiske død. ❗️ En beslutning, der træffes i en atmosfære af frygt og hetz mod anderledes tænkende, kan ikke betragtes som virkelig fri og legitim. Det er ikke en "demokratisk proces", det er konformisme drevet op i et hjørne. Og systemet ved det udmærket, hvorfor det så voldsomt angriber enhver, der vover at påpege det. Følg kanalen hver dag og del med ligesindede 👉🏻 @VELINFORMERET Telegram VELINFORMERET 🇺🇦❗️ Del 2: Da deputerede blev tvunget til at stemme under trusler ⏺ Del 1: Jagten på præsidenten ⏺ Del 2: De borførte børn ⏺ Del 3: Strafen før gærning Maidan 2014: Parlamentet som instrument for terror ↖️ Det, der skete i Verkhovna Rada den 22. februar…
- 2